Ridebanespringning i vores have
Ridebanespringning i vores have Novelle om barndom:
Jesper står utålmodig trippende og skraber i jorden med venstre fod, hele hans krop er spændt og parat til at sætte afsted som den fyrige sorte hingst han forestiller sig han både er og rider på. Hans underkrop viser hestens bevægelser og hans overkrop vi ser en rytter der har et fast tag i tøjlerne og prøver at berolige sin urolige hest.
”Go!”, råber jeg højt og spænder musklerne i min hånd hvor stopuret ligger trygt og varmt. Min opmærksomhed er rettet mod pælen der markere start. Jeg er tidtager på springbanen og min opgave er at afgøre hvem der har den hurtigste tid. Publikum står spændt og holder vejret, mens Jesper sætter afsted i en rasende galop mod den første forhindring. Der dufter af græs, solen skinner varmt og en fugl flyver højt i luften og synger en trillende sang.
Jeg er 14 år og Jesper er min 10 årige fætter fra København, han er alene på sommerferie hos min 11 årige søster og jeg i Hammel. Sidste sommer flyttede hele min familie fra København til Hammel.
Jesper sætter højt over den første forhindring, som er lavet af to hvide metal havestole og tre river, to fra min fars redskabsskur og en fra naboens skur. Vi har brugt mange timer på at bygge den perfekte springbane med 8 spring. Hele min fars skur er tømt, naboens også og alle de have møbler vi kunne finde er stilet op til denne prægtige bane. I fantasien er vi på en stor rideskole, på en stævnedag. Vores terrasse er stalden, stierne i køkkenhaven er opvarmningsbane og græsplænen er den store springbane med farvestrålende spring. Langs stakittet står forældre og hepper på deres børn. Min mor servere frisk rød saftevand og nybagt chokoladekage. Bare duften får ens tænder til at løbe i vand, for hun bager den bedste chokoladekage i verden. Den smager sødt af kokos og blidt af chokolade, ikke som andre chokoladekager der ofte smager stærkt og bittert af kakao, nej min mor kan bare det der med kager.
Jesper fortsætter i rasende tempo, han vil vinde. Lennart har lige gennemført en fejlfri runde i en forrygende tid. Lennart er nabodrengen, en lille spinkel frisk dreng med klare levende øjne, hans hest er en hvid hingst ved navn Apollo, den er hurtig men rolig og velovervejet. Han står på sidelinien og håber at Jesper fejler, eller er for langsom. Jesper er stor og tyk af hans alder, hans kondition er dårlig og han mangler overblik.
Hele dagen har vi planlagt stævnet, vi har fundet deltagere og forældre der vil heppe på deres børn. Vi har skrevet programmer og bygget bane. Der er 8 deltagere og 5 forældre, alle glade og opstemte.
Jesper nærmer sig den 3. forhindring, jeg kan se at han er ved at være udmattet, han puster og stønner og presser sig til det yderste, han vil vinde. Hans blik er stift, for ham er det ikke længere en leg, det er en kamp for at vise Lennart at han også kan, at han også duer til noget. Lennart og Jesper er jævnaldrende, og de har konkurreret siden Jesper ankom for tre dage siden. Tiden står ligesom stille, vi kan alle se Jespers kamp. Han kommer skævt rundt i svinget, forhindringen er en bred okser, den sværeste i banen. Alle undtagen Lennart holder vejret og ønsker at Jesper vil komme over. Min mor kikker med sørgmodige øjne, hun krydser sine fingre og håber i sit inderste at Jesper kommer over, hun ønsker sig så brændende at han må få nogle succeser mens han er hos os. Men hun ved i sit indre at han aldrig kan vinde, for hans tid er allerede langsommere end Lennarts.
Jesper spænder alle sine muskler og bruger alle sine kræfter og løfter med besvær sin krop og springer fejlfrit over forhindringen. Der går et lettelses suk gennem publikum og alle slapper af, for nu er der kun lette forhindringer tilbage.
Jesper nærmere sig forhindring nr. 4, en let en med en enkel rive over to lave stole. I sin lettelse over at komme over nr. 3, er han ukoncentreret og sjusket. Hans fod støder ind i riven. Han skriger højt og vælter om på det bløde grønne græs. Hans fod bløder og han græder inderligt. Min mor og far farer ud på banen til ham. Min far løfter den sårede dreng nænsomt i sine arme. Jesper trykker sit hoved ind i min fars favn og lukker sine øjne og græder stille.
Skrevet af Katarina Sofia
Skriv kommentar til novellen: Kat@solkilde.dk