Solkilde

Print this page |

Det har ikke været muligt at tage billeder med i opgaven, så det er kun teksten der er her.

Billedekunstopgave Billedkunst - portrætter/selvportrætter

Hvem er jeg? - Hvem er du?

Hvorfor skal vi have billedkunst i skolen?

Hvad kan vi bruge portrætter til i skolen?

Hvilke muligheder har selvportrættet?

Undervisningsforløb - selvportrætter. Hvem er jeg? - Hvem er du?

I bogen Mulighedernes barn i mulighedernes skole fandt jeg et citat som rørte mig, og som giver mig lyst og glæde ved at have valgt faget billedkunst: "Den kunstneriske oplevelse har den dimension, som også naturoplevelsen kan have. Den kan ikke kun forklares analytisk og logisk. Den kan kun fattes ved hjælp af en følende fornuft, hvor mennesket sanser og reflekterer. Den kan kun begribes, når vi på samme tid retter vores opmærksomhed udad og indad. I det øjeblik, hvor det sker, kan vi opleve livsglæde, som giver mod og lyst til involvering og personligt engagement."1 Hvis vi kan give eleverne oplevelser af livsglæde, som giver mod og lyst til at involvere sig i livet, så er vi nået langt.

Billedkunst er et lille fag i den danske folkeskole, og betragtes af mange som et "spildfag". For mig er faget vigtigt for det er her vi lærer kunsternens sjæl at kende. Den side i mennesket sjæl der er oprørende og provokerende, den del som er sin egen. Når vi kikker på alle de forskellige kunstnere op igennem historien, kan man se mennesker der har gået imod strømmen, mennesker der har turdet være anderledes og ægte, ofte har kunstnerne været forud for deres tid og har påvirket verden. Det synes jeg er vigtigt at lære eleverne i den danske folkeskole, at lære dem at stå ved sig selv, og lære dem at udtrykke hvem de er. I mulighedernes barn i mulighedernes skole skriver de: "Det er netop ikke skolens opgave at gøre dem ens, men at styrke deres forskellige personligheder og udvikle deres selvstændighed."2

Kunst fascinerer mig, og kunstnere ligeså. Det sprog som billeder og skulpturer bruger fortæller noget om hvem vi mennesker er dybt inde i sjælen. Billeder har altid fascineret mennesker, lige så langt tilbage i tiden som vi kan gå, finder vi billeder skabt af mennesker, billeder hvor de fortæller historier om deres tid. Howard Gardner fortæller om de mange intelligenser hvor den rummelige intelligens er en af dem. Den rummelige intelligens er "hoved intelligensen" i billedkunst, for det er her vi direkte lærer at udforske og udvikle det rummelig sprog. Hos mig er den rummelige intelligens den stærkeste, og derfor er det naturligt for mig at ønske at give min glæde og lyst til at udforske og udvikle denne side af mennesket videre til eleverne. Man bruger i faget billedkunst også alle de andre intelligenser, men det vil jeg ikke komme mere ind på her, det vil jeg gemme til eksamen.

Jeg har valgt portrættet - selvportrættet i min opgave, fordi i portrættet ses et menneskes historie. Portrætter fortæller om mennesker, om normer og om tiden de er malet i. Man kan i portrætterne se den historie som mennesket har gennemgået op gennem tiden. Så det at arbejde med kunsten er også at arbejde med vores rødder, at forstå hvem vi er og hvor vi kommer fra.

I mig er gemt en kunstnersjæl, en del af mig som går imod strømmen, som gerne vil vise oprigtighed og ægthed. Der er retningslinier for hvordan en billedkunstopgave skal skrives, hvad den skal indeholde osv. Jeg vil i denne opgave vælge at følge mit hjerte og skrive en opgave der viser kunstnerens sjæl. En sjæl der ikke kan og skal sættes i rammer, en sjæl der følger sit hjerte og er ægte og oprigtig i sit udtryk. I bogen mulighedernes barn i mulighedernes skole skriver de: "Hvis samfundets regler og love fremtræder som naturgivne, kommer mennesker til at føle sig magtesløse og modløse over for det, som sker. Det fastholder tingenes tilstand og modvirker forandring. De skal indse, at samfundslove og bestemmelser er skabt af mennesker, og derfor kan de også laves om af mennesker."3 Dette citat inspirerer mig, og er noget jeg vil lære min elever, så derfor vil jeg begynde med at efterleve det nu. Jeg har læst en masse kunstbøger, og var begyndt med at skrive en opgave med en masse citater og henvisninger, og gik helt død i det. Jeg gjorde hvad jeg skulle, og spurgte mig selv om det var i harmoni med det fag jeg skrev om, og nej, for mig er kunst levende, og kunstnere spændende og fascinerende. Jeg ser det som min opgave at vise hvem jeg er som billedkunstlærer, så I har en mulighed for at se hvem jeg er, og ikke om jeg kan citere kunstbøger.

Hvad kan vi bruge portrætter til i skolen?

"Det langsigtede mål med portrætarbejdet i skolen er at understøtte, styrke og nuancere børns bevidsthed om sig selv og give dem individualitet."4

"Selvforståelsen er en absolut nødvendighed for at kunne blive et selvstændigt individ og for at kunne forme sin egen identitet." Og "Man må lære sig selv at kende for at kunne blive forstået af andre og forstå andre."5

I bogen Ansigter skriver Mogens Hansen: "Mennesker der ikke kan aflæse andres ansigter ret nøjagtigt, er socialt invaliderede. De fejlopfatter og fejltolker andres følseler, stemning og hensigter, og geråder i en uendelighed i sociale Konflikter". 6

Disse er nogle af grundene til, at jeg har valgt et undervisningsforløb med portrætter - selvportrætter. Jeg vil gerne træne eleverne i at kunne aflæse ansigter, til at blive socialt velstillet og lære dem at udvikle evner til at skabe forbindelse til sig selv og andre. Der igennem kan de få større forståelse for sig selv og andre, og udvikle deres identitet og evnen til empati.

Da vi havde emnet om portrætter i Billedkunst vågnede en del af mig, jeg blev helt opslugt af emnet, og begyndte at male, tegne og eksperimentere med portrætter. Og da vi var på studietur i efteråret, og fik en rundvisning på Det nationalhistoriske museum på Frederiksborg, og så alle de portrætter de har, og fik fortalt portrætternes historie, om symboler, ligheder, iscenesættelse blev jeg endnu mere fascineret. Jeg tænkte wow hvor spændende, man kan jo læse hele vores historie igennem disse portrætter, især når man får fortalt de enkelte tiders brug af symboler mm. Jeg havde selv sidste sommer malet et portræt til min venindes bryllup, af hende og hendes kommende mand.7 Arbejdet med portrættet var spændende for igennem et portræt tolker kunstneren de mennesker som portrætteres. Jeg prøvede at fange både deres kærlighed og mine følelser for dem, og overraskende nok så lykkedes det til fulde. Så når jeg i dag ser på portrætter tænker jeg på hvilken forbindelse der var imellem kunstneren og modellen. Kunstneren har en frihed til at fortælle om dette menneske, og om sit forhold til vedkommende. Dog har kunstneren op gennem tiden været påvirket af de konventioner der har været i deres tid.

Portrættet er når en kunstner gengiver en anden eller andre personer end denne selv. Ordet portræt betyder: "At trække noget frem." Det kommer af fransk portaire, som indeholder at et portræt ikke alene skal gengive modellens udseende, men også formidle personligheden, karakteren.8 Et portræt vil i sidste ende afspejle kunstnerens fortolkning af modellen.

Hvorfor er vi så optaget af portrætter? Mogens Hansen siger at: "Ansigtet er sjælens spejl - psyken og selvet er synligt i ansigtet".9 Måske derfor interesserer det mennesker så meget at male og se på portrætter. Siden 4. tallet hvor de første Ikoner blev malet, har mennesker malet portrætter, det var dog først i renæssancen at individet blev synlig i portrætterne. Indtil midten af 1700 tallet kunne man aflæse modellens sociale status i portrætterne, mere end personligheden, genkendelsen af modellen var mindre vigtig end det at slå personens status fast.10

Selvportrættet - at se sig selv - at se mennesket, selvets mulighed for selvfremstilling.11

Hvad er det at være menneske? Det spørgsmål er blevet stillet utallige gange op gennem menneskets historie. Og hvad er det? Når mennesker fremstiller selvportrætter er det så for at forstå det at være menneske mere? Jeg har selv arbejdet en del med selvportrætter, især i forbindelse med min selvstændige opgave til eksamen. For mig har det gjort mig mere klar over mig selv, og jeg har set sider af mig selv som før var usynlige. Jeg har inden i mig spørgsmålet, hvad det er at være et menneske?

Til eksamen vil jeg komme mere ind på emnet når jeg viser mine selvportrætter.

Albrecht Dürer var den første kunstner der gjorde selvportrættet til en selvstændig genre inden for portrætkunsten. Han levede fra 1471 - 1528, og var en Tysk renæssancekunstner. Han malede omkring 25 selvportrætter. I hans billede Imitatio Christi ønsker han med respekt og udmyghed, at skildre sin idé om sig selv som kunstner og hans status i samfundet som det giver ham.12

13 (Selvportræt af Albrecht)

Rembrandt Harmenszoon van Rijn malede igennem sit liv omkring 90 selvportrætter. Han levede fra 1606-1669 og var en Hollandsk barokkunstner. Han var optaget af menneskets følelser og udtryksmuligheder. Han udvikler sig igennem livet, og hans selvportrætter bliver tegn på hans personlige udvikling. Han går fra selvanalyse til selvindsigt.14

15 (Selvportræt af Rembrandt)

Selvportrættet kan aldrig være neutralt, for kunstneren gør altid en masse overvejelser og træffer en masse valg omkring iscenesættelsen af dem selv. Hvad er det de ser i sig selv? Hvad er det de vil fortælle? Man kan se en masse om kunstnerens forhold til dem selv og til omverdenen i deres selvportrætter. Man kan i ansigtet se en afspejling der viser et menneskes livserfaringer og det liv de har levet. Derfor er det spændende at se fx. Rembrandts portrætter igennem tiden, for de viser hans livsforløb og hans forhold til sig selv, man kan sige, at vi får lov til at se hans livsudvikling.

Den Hollandske kunstner Philip Akkerman har siden 1981 har han lavet ca. 3000 selvportrætter, ofte et dagligt billede. Det at han så intensivt undersøger sit eget ansigt fører væk fra selvoptagethed, over til ansigtet af det almene menneske. Når han laver så mange billeder af samme motiv, kan han undersøge og udtrykke ansigtets diversitet. Han går fra de første par års selvfordybelse til at male billeder af mennesket.16 Hans billeder er dybt fascinerende, jeg nyder at se på dem, og de forskellige sider af selvet som han har fanget. Jeg har valgt at tage 4 selvportrætter af Akkermand med her i opgaven. Man kan nemt se at det er den samme mand der er afbilledet, og samtidig kan man se flere sider af det samme menneske. I hans øjne ser jeg en undersøgende mand, som kikker indad. Måske han spørger, hvem er jeg? Hvad er det at være menneske?

17 (Billede)

Selvportrætter kan vise menneskes inderste, og samtidig er det altid en fortolkning fra kunstnerens side. Som sagt har jeg arbejdet med selvportrætter og gør det indtil eksamen, der er mange sider af mig selv jeg ikke har set før. Jeg tager digitalfotos næsten hver dag, og prøver at fange så mange sider af mig selv som muligt, det er spændende og oplysende. Jeg syntes jeg har fået et mere nuanceret billede af hvem jeg er og hvordan jeg ser ud i forskellige situationer. Jeg forstår de tidligere kunstneres fascination af selvportrætter, og den selvindsigt det kan give. I starten var det mest iscenesættelsen der fyldte hos mig, men nu er det mere at udtrykke så ærligt som muligt hvem jeg er.

Undervisningsforløb - Selvportrætter:

Hvem er jeg? - Hvem er du?

Jeg vil lave et undervisningsforløb for en 5. Klasse, med temaet - Hvem er jeg? - Hvem er du? Det er et forløb hvor eleverne arbejder med selvportrætter.

Første fase

Her arbejdes med kunstens selvportrætter.

Hvad er selvportrættet?

Hvad kan det bruges til?

Symboler

Ansigtet

Følelser

Sjælens spejl

Alt hvad der har med selvportrætter, selvet og identiteten at gøre.

Anden fase

Eleverne arbejder med digitale fotos af dem selv. De skal over en uge tage billeder af dem selv, mange billeder der viser dem i forskellige situationer og forskellige følelser. De skal så i grupper gennemgå deres billeder, fortælle hvad de selv ser i deres billeder, og fortælle hvad de ser i andres billeder.

Hvordan ser de ud i forhold til det indre billede de havde af sig selv før opgaven?

Hvordan har de iscenesat sig selv?

Det er meningen at denne del af forløbet skal udvikle deres selvbevidsthed om dem selv, og styrke deres evne til empati ved at lytte og sætte sig i den andens sted. Det er også meningen at styrke den interpersonelle og den intrapersonelle intelligens, ved at beskæftige sig med det indre og det ydre. Jeg håber at eleverne vil opnå større insigt i både sig selv og i de andre.

Tredje fase

Her vælger eleven et foto ud som de vil arbejde videre på. De skal fremstille sig selv og deres liv.

Hvem er de?

Hvordan vil de gerne ses.

Fotoet printes ud og nu skal de via symboler og farver, fortælle om dem selv. De skal male oven på fotoet, og det er frit hvordan de vil gøre det, bare de har kontakt til hvem de er, og har et mål med deres billede.

Fjerde fase

Sidste gang laver vi fernisering, hvor eleverne hver især udstiller deres billede og fortæller om deres overvejelser og deres erfaringer fra forløbet.

CKFér for faget billedkunst som vi kommer ind på i undervisningsforløbet:

Billedfremstilling

Billedkundskab

Visuel kommunikation

- fremstille billeder og arbejde med billedsproget som en del af deres personlige udvikling.

- opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde.

- anvende kunst og visuelle kulturformer i forskellige kontekster.

- udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk.

Forløbet styrker også elevernes "alsidige personlige udvikling", som er en del af folkeskolelovens formål.

Konklusion

Min konklusion er at kunst og kunstnere er spændende og inspirerende for vores liv. Den sjæl kunstnerne lægger i livet, kan inspirere elever ved at de via billedkunst undervisning selv finder kunstneren i dem.

Skolen skal være et sted hvor mennesker udvikles, og hvor alsidigheden fremmes, og hvorhenne gøres den det mere, end i kunstens verden? Arbejdet med portrætter og selvportrætter kan give eleverne selvindsigt og indsigt i andre mennesker, og dermed gøre dem livsduelige, og i stand til at tage stilling til livet og fungere i et demokrati.

Når vi viser vores indre for andre og får lov til at se andres indre, lærer vi noget meget værdifuldt i livet, nemlig tolerance og evnen til empati. Mange i vores verden skjuler deres indre, det smukkeste i mennesket, fordi de tror det ikke er smukt, de tror at forskelligheder skal skjules.

Hvis jeg kan lære elever, at se det smukke i dem selv og i andres forskellighed, så er jeg gjort mit til at verden bliver et smukkere sted at leve.

Jeg håber, at min opgave har givet jer en lille smagsprøve på hvem jeg er som menneske og som billedkunstlærer. Jeg ser frem til at møde jer til eksamen, og vise jer det spændende projekt jeg har gang i med selvportrætter.

Litteraturliste:

Broby-Johansen, R.: "Verdensmestre". Forlag: Georg Vejen 1977, 4. Oplag.

Forfatter ikke opgivet: "Five hundred self-portraits". Forlag: Phaidon Press Limited 2000

Hansen, Mogens: "Ansigter". Forlag: Kroghs forlag a/s 2000

Hansen, Mogens: "Intelligens og tænkning". Forlag: Ålykke a/s 1997, 1. udgave, 2. revideret oplag, 1998.

Heiberg, Steffen: "Danske portrætter". Forlag: Aschenhoug Dansk forlag a/s & Steffen Heiberg 2003

Johansen, Bodil Abildstrup m.f.: "Mulighedernes barn i mulighedernes skole". Forlag: Gyldendal uddannelse 1996, 1. udgave, 2. oplag.

Schmidt, Svend Erik mf.: "De mange intelligenser - i praksis". Forlag: Dafolo 2000, 1. udgave, 4. oplag 2002

Svanholm, Lise og Louise: "Danske portrætter 1985 - 1995". Forlag: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag a/s, København og Lise Svanholm 1995

Villadsen, Ole: "Billeder og billedkunst". Forlag: Gyldendal uddannelse 1999, 1. udgave, 1. oplag.

Portræt kompendium fra Inga