Didaktik opgave
Didaktik opgave Didaktik opgave 2003 - Silkeborg seminarium
Det alsidige menneske i fremtidens skole
Indholdsfortegnelse:
Indledning side 1
Problemformulering side 1
Bekymringer side 2
Folkeskolelovens formål side 2
Bifrost side 3 Howard Gardner side 3
Marshall B. Rosenberg side 3
Sammenfatning side 4
Perspektivering side 4
Litteraturliste side 5
Indledning/Problemformulering
Der er en løbende debat i medierne omkring den danske folkeskole. Debatten stiller spørgsmål ved om eleverne lærer nok, om eleverne klarer sig godt nok i et videregående uddannelsesforløb, om skolen er god nok og om den kan forbedres. Jeg er blevet inspireret af regeringens udspil om klare mål, og dens beskrivelse af elevens alsidige personlige udvikling. Min holdning til emnet er blandet, og den rummer både bekymring og optimisme. Min bekymring vil jeg komme ind på senere.
Min optimisme handler om det faktum, at der er kommet en debat og åbenhed omkring emnet: Faglighed kontra alsidig personlig udvikling i skolen. Jeg ser udspillet, beskrivelse af elevens alsidige personlige udvikling, som en inkludering af vigtigheden af en balance mellem de to sider. Derudover har jeg en tiltro til de mennesker, som er folkeskolelærere eller på vej til at blive det. Min tiltro er, at vi kan varetage børnenes behov for en skolegang, der udvikler dem både personligt og fagligt, og at vi kan give et kvalificeret mod- og medspil til regeringen.
Som kommende folkeskolelærer ser jeg mig selv stående i et spændingsfelt mellem at opfylde gældende love, og samtidig tage vare på de børn, som jeg skal undervise. Jeg ser det, som mit job at finde de sammenfaldende punkter der imellem de to, og ud fra disse udføre mit job som folkeskolelærer. Derfor er min problemformulering i denne opgave:
* Kan man skabe en folkeskole, der vægter og støtter både elevens alsidige personlige udvikling og deres faglige kvalifikationer? Jeg vil stille følgende spørgsmål for at belyse dette:
- Hvad gør det svært at skabe en balance mellem det alsidige personlige og det faglige?
- Hvilke ændringer skal der til?
* Hvordan ser “fremtidens skole” ud?
For at svare på disse spørgsmål, vil jeg i denne opgave og til eksamen tage udgangspunkt i regeringens udspil om klare mål og dens beskrivelse af elevens alsidige personlige udvikling. Jeg vil se på Howard Gardners (HG) teorier og de skoler, der bygger på hans teori, kaldet Mange Intelligens skoler (MI skoler). Jeg vil også bruge Marshall B. Rosenbergs (MR) teorier og skoler, der er baseret på pædagogikken bag MR´s ikkevoldelige kommunikation (IVK skoler), og til sidst vil jeg se på Bifrost skolen i Herning.
Hvad gør det svært at skabe en balance mellem det alsidige personlige og det faglige?
Som nævnt i indledningen har jeg nogle bekymringer i forhold til regeringens udspil.
En del af min bekymring handler om, at jeg ser en fare for, at vægtningen af de klare mål kan blive meget stor, især hvis der udvikles standard tests til at tjekke om eleverne lever op til et givent niveau på et givent tidspunkt. Min bekymring handler om, at lærerne kan blive så opslugt af målopfyldelse, at de glemmer den enkelte elev og dennes alsidige personlige udvikling. Derudover har jeg en bekymring for, at vi kommer til at skabe mennesker, der er mangler evne til at se sammenhænge og forstå det de lærer. Dette kan ske, fordi lærerne med det pres der kommer til at hvile på dem, går tilbage til en undervisningsform, hvor det bliver ren vidensformidling, dvs. at læreren vælger at fokusere på målbar viden fremfor forståelsesundervisning.
I folkeskolelovens (FSL) formål bruges ord som: Kundskaber, færdigheder, alsidige personlige udvikling, lyst til at lære, tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle, medbestemmelse, rettigheder og pligter, åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Alt dette er flotte ord, men hvordan lever vi op til det?
Noget af det jeg ser som en hindring for at leve op til folkeskolens formål, er den måde vi evaluerer på. Jeg tror, at hvis vi ændrer måden at evaluere på, så vil det medføre nogle ændringer i undervisningens indhold, strukturen, lærerrollen/elevrollen mm. Derimod tror jeg, at hvis vi fortsætter den måde vi evaluerer på, kan vi ændre indhold, struktur, roller mm. i skolen uden det helt store resultat. Derfor har jeg valgt at sætte mit fokus på evalueringen.
I bogen om Bifrost: “Mulighedernes barn i mulighedernes skole”, skrives om evalueringen, at den skal anskue hele arbejdsforløbet, give nye erfaringer og et nyt perspektiv. Børnene skal opleve, at de lærer af deres fejl, og at der i deres fejltagelser ligger nyttige erfaringer. De kritiserer den kendte evaluering ved at sige, citat: “Skolen har alt for ofte dunket børnene i hovedet med røde streger og karakterer. Det skaber angst for udfoldelse”.
Og i bogen: “De mange intelligenser - i praksis”, skrives der bl.a. om problemerne med måden vi evaluerer på, dvs. karakterer og standardiserede tests. HG påpeger, at vidensformidling som elever gemmer til prøvesituationer ikke længere er nok. Han siger, at en forståelsesundervisning hvor alle intelligenserne bruges og elevens viden anvendes og afprøves i nye sammenhængende, er en nødvendighed. Der skrives, citat: “..at de skal vise hvad de har lært, gennem standardiserede tests i helt unaturlige situationer, hvor kun sprogligt og logisk-matematisk begavede elever reelt har en chance”. Her siger han, at når vi evaluerer på en måde der kun tilgodeser nogle enkelte intelligenser forsvinder alsidigheden.
Videre skrives, citat: “At lære er på mange måder sjovt, men når det handler om det “væsentlige” - at vurdere, så bliver vi nødt til at blive seriøse igen og teste på den måde, vi altid har testet på”.
Hvordan kan vi evaluerer elevernes forståelse? HG siger, citat: :“ Måden at teste i forståelse er ganske enkelt at observere, om eleverne kan bruge information i nye sammenhænge og analysere og vurdere denne information” .
MR siger om evaluering: Det er vigtigt at evalueringen har et klart formål, og at vi evaluerer på en måde, der styrker elevens motivation og lyst til at lære. Han er modstander af evaluering via tests, som har til formål at sammenligne elevernes resultater. Han mener, at evaluering skal være løbende dvs. en del af dagligdagen, og noget der bruges individuelt, som viser om eleven opnår de mål, der er sat for den enkelte elev.
Sammenfatning - Hvilke ændringer skal der til?
Det de siger er, at når vi evaluerer på en måde, hvor kun få sider af mennesket vægtes, så er det svært at skabe en skole, hvor der er balance mellem den alsidige personlige udvikling og det faglige. Bifrost siger også, at den måde vi normalt evaluerer på skaber angst for udfoldelse, og det er helt i strid med folkeskolens formål. De foreslår helt nye måder at evaluerer på, hvor alle sider af mennesket er medregnet, en evaluering der er en integreret del af dagligdagen, og en evaluering der tager afsæt i hver enkelt elev og dennes udvikling. Hvis vi ændre måden at evaluere på, vil der også være flere muligheder for at skabe en undervisning, der sigter på forståelse, og som rummer både faglighed og alsidig udvikling.
Perspektivering:
* Hvordan får vi vægtningen i skolen ændret, så alle børn, uanset deres styrker er boglige eller praktiske, forlader folkeskolen som visionære stærke mennesker med tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle?
* Hvordan laver vi en folkeskole, hvor der er plads til alle slags mennesker?
* Hvor alle kommer ud med en oplevelse af, at de er en succes, hvor de er styrket og klar til det liv, der venter dem?
* Hvordan ser “fremtidens skole” ud?
Litteraturliste:
Primær litteratur:
Folkeskoleloven med kommentarer. Forlag: Kroghs Forlag A/S 1999, 5. udgave.
Green, Nancy Sokol: “The Giraffe Classroom - where teaching is a pleasure and learning is a joy”. s 4 - 35. Forlag: Center for Nonviolent Communication 1991.
Hansen, Mogens: “Intelligens og tænkning”. Kap. 7-9 og 22. Forlag: Åløkke A/S. 1. udgave, 2. revideret oplag, 1998.
Hejgaard, Janne: “Goddag, giraf”. s. 8-15. Forlag: Landtryk 2000. 1. udgave.
Hjemmesiden for klare mål: “www.klaremaal.uvm.dk”
Johansen, Bodil Abildtrup mf.: “Mulighedernes barn i mulighedernes skole”. Forlag: Gyldendal Undervisning 1996, 1. udgave, 1. oplag.
Rosenberg, Marshall B.: “Undervisning i samförstånd - Om sjävständighet och ömsesidighed”. Forlag: Utbildningsförlaget 1989.
Rosenberg, Marshall B.: Egne noter fra kursus i marts 2002
Schmidt, S.E. mf.: “ De mange intelligenser - i praksis”. Forlag: Dafolo 2000, 1. udgave, 2. oplag 2001.
Sekundær litteratur:
Gardner, Howard: “De mange intelligensers pædagogik”. Forlag: Gyldendal Uddannelse 1997, 1. udgave, 4. oplag.
Rosenberg, Marshall B.: “Ikkevoldelig kommunikation - Girafsprog”. Forlag: Borgen 1999
2. udgave.
Rosenberg, Marshall B.: “Raising children compassionately - Parenting the Nonviolent Communicarion Way”. Forlag: Center for Nonviolent Com