Psykologi opgave - om girafsprog (IVK kommunikation)
Psykologi opgave Psykologi opgave 2001 - Silkeborg seminarium
Konflikter - konfliktløsning
Indholdsfortegnelse:
Indledning - Problemformulering side 1
Indledning til konflikter og kommunikation side 1
Konflikter side 1
Teori om konflikters opståen side 2
Kommunikation side 2
Hvad siger MR om kommunikation side 2
Hvad siger TG om kommunikation side 3
Delkonklusion side 4
Modeller til konfliktløsning side 4
Ikkevoldelig kommunikation side 4
Effectiveness Training Associates side 5
Mediation side 5
Delkonklusion side 5
Perspektivering/Konklusion side 5
Noter side 6
Litteraturliste side 7
Bilag 1 side 8
Indledning - Problemformulering
Konflikter fylder meget og kræver meget tid i folkeskolen i dag. I pressen hører vi ofte om voldelige unge og konflikter i skolen.
De to gange jeg har været i praktik, har jeg lagt mærke til, hvor meget tid læreren bruger på at løse konflikter. Nogle forskellige konflikttyper i skolen kan være: lærer- elev(er), elev(-er) – elev(-er), lærer – lærer og forældre – lærer mm.
Jeg vil i opgaven se på:
* Hvad er konflikter? Hvad skaber konflikter?
* Hvilken indflydelse har den måde vi kommunikerer på i konflikter?
* Kan konflikter forebygges og løses, hvis vi har metoder til det?
Indledning til konflikter og kommunikation.
Jeg vil i min gennemgang af konflikter og kommunikation, tage mit udgangspunkt i to amerikanske psykologers syn på kommunikation og konflikt/konfliktløsning. Jeg har valgt mit udgangspunkt i disse to, fordi de har stor erfaring i arbejdet med kommunikation og konflikter på konstruktive og brugbare måder.
Den ene Marshall B. Rosenberg(MR), som jeg stiftede kendskab med i 1994, er en humanistisk psykolog, der arbejder med kommunikation og konflikløsning. Han udviklede i tresserne modellen for Ikkevoldelig kommunikation.
Den anden Thomas Gordon(TG) er ligeledes psykolog, og arbejder også med kommunikation og konfliktløsning. Han har udviklet en model for Effekt træning for forældre og lærere.
1
Konflikter (Hvad er konflikter? Hvad skaber konflikter?)
Hvad betyder ordet konflikt? Konflikt stammer fra det latinske ord “confictus”, der betyder sammenstød. Det betyder, at der er en strid eller en uoverensstemmelse mellem to eller flere parter. [ 1]
Teori om konflikters opståen
TG siger, at en konflikt er en meningsmodsætning eller et sammenstød mellem to eller flere
parter, fx når den enes adfærd forhindrer den anden i at få opfyldt sine behov, eller hvis de ikke har fælles værdibegreber. [ 2]
Konfliktforskeren Andrew Schmookler fra Harvard Universitet i USA hævder, at bag enhver form for konflikt ligger den tankemåde, at der er noget i vejen med modparten, som derfor skal behandles på en eller anden måde. [ 3]
MR er enig med Andrew Schmookler og siger videre, at konflikter opstår, når vi mister kontakten med andre og med vores naturlige tilstand, som er: Frivilligt at berige andres liv, have medfølelse og have fokus på vore egne og andre menneskers følelser og behov. [ 4]
Han siger, at konflikter kan være med andre, dvs. en ydre konflikt eller det kan være en konflikt, du har med dig selv, dvs. en indre konflikt.
Kommunikation (Hvilken indflydelse har den måde vi kommunikerer på i konflikter?)
Kommunikation er en vigtig del af vores samvær med andre mennesker. Vi kommunikerer på mange forskellige planer. I denne opgave, har jeg valgt at afgrænse mig og kun sætte fokus på den verbale del af kommunikation, og jeg vil kun se på kommunikation med det formål, at se dens rolle i konflikter, velvidende at der er andre aspekter i kommunikationen.
Hvad siger MR om kommunikation:
MR siger, at måden vi vælger at kommunikere på, har indflydelse på vores relationer med andre og med os selv. Han siger, at kommunikation viser vores kultur og afspejler vores tanker og holdninger. Han opdeler kommunikationen i to forskellige former, som hver har deres ordforråd og udtryk.
* Afstandsskabende og konfliktoptrappende kommunikation, som han kalder ulve
sprog. Det indeholder vurderinger, domme, bebrejdelser, kritik, påføring af skyld, diagnoser mv. af andre og en selv. Ulvesprogets vurderinger er moralistiske og er udtryk for absolutter. Det sørgelige er, at når vi udtrykker os på denne måde, så er chancen for at vores behov bliver mødt meget lille, og chancen for at en konflikt opstår stor.
* Kontaktskabende og konfliktdæmpende kommunikation, som han kalder girafsprog. Dette er et sprog fra hjertet - eller et sprog der giver udtryk for vores livsenergi, hvor vi udtrykker vores følelser og behov, og hører andres følelser og behov. Ud fra dette sprog har han skabt en model, der indeholder 4 trin:
1. Observation. Jeg beskriver situationen, med fakta, dvs. jeg refererer direkte til det sagte, det gjorte eller det skete. En neutral og dermed genkendelig beskrivelse af virkeligheden. Eks.: Når du……
2. Følelser. Her fortæller jeg den anden om det liv, der foregår i mig.
Eks.: …..føler jeg…….
3. Behov. Er almene og generelle og beskriver uden henvisning til konkrete personer og sted, hvad jeg har brug for. Eks.:….fordi jeg har brug for…….
4. Anmodning. En konkret, klar, målbar og tydelig information om, hvad jeg gerne vil have, hvornår og fra hvem. Eks.:Vil du være villig til at……
Grundessensen i MR´s model er at være empatisk, dvs. kunne sætte sig i andres sted og/eller være empatisk over for sig selv. At kommunikere efter MR`s model er en måde at være empatisk på. Han lægger vægt på intentionerne og holdningerne bag det, man siger. Formålet er at transformere anklager, kritik, bebrejdelser, krav mm. til at være udtryk for observationer, følelser, behov og anmodninger. [ 5]
Hvad siger TG om kommunikation:
TG siger, at ord kan helbrede og fremkalde konstruktiv forandring. Men at det skal være de rigtige ord, for ord kan også have den modsatte virkning, de kan være nedbrydende. [ 6] Derfor har han opdelt sproget I to former.
* Ikke-accepterende sprog:[ 7]Han siger at der er 12 bremseklodser for kommunikationen.
Disse bremseklodser har det til fælles, at de ofte skaber distance, hæmmer eller standser tovejskommunikationen. bilag 1.
* Accepterende sprog: [ 8] Han siger, at der er 4 ting, der fremmer kommunikationen.
Kendetegnet for accepterende sprog er, at det skaber en accept, der muliggør et forhold med udvikling. bilag 1.
Delkonklusion
Ud fra hvad MR og TG siger, konkluderer jeg, at måden vi kommunikerer på har en stor indflydelse på om, der opstår konflikter eller ej. De siger begge, at vi kan vælge at bruge sprog, der skaber kontakt, eller bruge et sprog der højst sandsynlig skaber konflikter. Jeg ser mange ligheder mellem det MR og TG siger. Der hvor jeg ser en forskel er, at MR går dybere i tankerne og holdningerne bag det, der skaber konflikterne, hans ide er mere en livsproces end en model.
Når konflikten er der - modeller til konfliktløsning
En konflikt kan betragtes som værende løst, når begge parter er enige om det. Ved konfliktløsning er det forløbet og ikke udfaldet, der er vigtigst. Metoden er derfor afgørende for, hvordan parterne skilles - at begges integritet bevares, så man efterfølgende er åben for kommunikation. [ 9]
Jeg vil fortsætte med at se på 3 konfliktløsningsmodeller:
Marshall Rosenbergs model for Ikkevoldelig kommunikation (IVK):
Også kaldet Girafsprog el. empatisk kommunikation. Under afsnittet om kommunikation så jeg på MR´s model, som danner grundlaget for løsning af konflikter. Der bruges en mediator, og trinene i processen er varierende for hver gang, men det gennemgående træk er:
1. En part udtrykker sig. Mediatoren oversætter det, der bliver sagt til IVK.
2. Mediatoren beder den anden part til at gentage de følelser og behov modparten sagde, og hjælper hvis det er nødvendigt.
Så skifter man side, og gør ovenstående proces med den anden part. Denne proces fortsættes, indtil begge parter er hørt af modparten og af sig selv. Når begge parter er nået dertil, er det tid til at søge løsninger. På dette tidspunkt giver løsningerne ofte sig selv. [10]
Thomas Gordon model for Effectiveness Training Associates:
Ifølge Thomas Gordon er der tre veje til løsning af en konflikt. Metode 1 og 2 efterlader altid en vinder og en taber, hvorimod metode 3 har to vindere, derfor vil jeg her kun komme ind på metode 3. I metode 3 samarbejder konfliktens parter om at finde en løsning, der kan accepteres af begge parter. TG´s brug af kommunikationen danner grundlag for konfliktløsningen. Der bruges jeg-budskaber, og man udtrykker behov.
Arbejdet med modellen kan beskrives som en trinvis proces, hvor alle parter fremkommer med deres synspunkter til hvert af følgende trin, og en mediator hjælper parterne:
1. Definere problemet 4. Vælge det bedste forslag
2. Komme med mulige løsninger 5. Bestemme hvordan løsningen skal gennemføres
3. Vurdere forslagene 6. Vurderer hvordan løsningen virker. [11]
Hans Boserup og Susse Humles model Mediation:
Mediation er en dialog, hvor der er en mediator, der hjælper parterne til at udtrykke følelser og tale i jeg-sætninger, og finder frem til deres behov. Arbejdet med denne model er en trinvis proces hvor, alle parter fremkommer med deres synspunkter i hver fase.
En konfliktløsning efter mediationsmetoden opdeles i 5 faser:
Fase 1: Eleverne gør rede for konflikten. Fase 4: Eleverne forhandler om
Fase 2: Problemet afgrænses. løsninger.
Fase 3: Eleverne finder på løsninger Fase 5: Eleverne indgår aftaler. [12]
Del konklusion
Jeg ser mange ligheder i de tre modeller. De lægger alle vægt på at oversætte til jeg budskaber og have fokus på behov. Fælles er også holdningen til to vindere. En forskel er, at i IVK prøver man ikke at forstå og gøre rede for situationen, som man gør i mediering og hos TG, man springer, forklaringer og fortolkninger mm. over, og går direkte til observation, følelser og behov, fordi det er der livet er, og der løsningerne ligger.
Efter at have fordybet mig i de 3 modeller og tankerne bag, er jeg fortrøstningsfuld, og tror på, at konflikter kan forebygges og løses.
Perspektivering - konklusion
Jeg ser især perspektiver i IVK. Fordi jeg tror, at hvis vi bruger denne kommunikationsform, når vi håndterer konflikter i skolen, og som grundlag for al vores kommunikation, vil vi skabe relationer mellem mennesker af en art der avler dyb menneskelig respekt. Det kan åbne vores øjne for vores lighed og vores gensidige afhængighed - at mit behov også er, at dit behov bliver opfyldt. Og med disse egenskaber tror jeg, at der vil opstå færre konflikter, eller konflikter af en anden art og at resultatet af konflikterne vil skabe vinder-vinder situationer.
Jeg ser også en fordel i, at bruge tid på at lære børnene IVK, så de lærer at udtrykke, hvordan de har det og hvad de ønsker på en respektfuld måde og løse konflikter selv.
Jeg ser perspektiver i de to andre modeller, dog tror jeg, at IVK modellens simple udformning gør den lettere at anvende og overskue. Den kan bruges i alle livets sammenhænge, da det i lige så højgrad er en livsproces som en model for kommunikation og konfliktløsning.
Noter:
[ 1] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 179
[ 2] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 179
[ 3] J. Hejgaard: “Goddag Giraf” s. 9
[ 4] MR:Video: “Words are windows or they´re walls”
[ 5] MR: “Ikkevoldelig kommunikation - Girafsprog” s. 69
[ 6] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 67
[ 7] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 56
[ 8] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 64-70
[ 9] TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 179
[10] Egne noter fra kursus med MR sep. 2000 og Claus Bülow: “Girafsprog” s. 92-109
[11] Walch & Lundquist: “Børn i grupper” s. 143-149
[12] Boserup & Humle: “ Konflikter løser vi selv” s. 18-50
Litteraturliste:
Marshall B. Rosenberg “Ikkevoldelig kommunikation - Girafsprog”
Forlag: Borgen 1999, 2. Udgave
Marshall B. Rosenberg “Raising children compassionately -
Parenting the Nonviolent Communication Way” Forlag: Center for Nonviolent Communication 2000
[1] Marshall B. Rosenberg “Words are windows or they´re walls”
Video Forlag: Create your life productions.
Janne Hejgaard “Goddag, giraf” Side 8-15. Forlag: Landtryk 2000
Claus Bülow “Girafsprog - empatisk kommunikation”. Side 92-109. Forlag: Skab dit liv 1999
2. Udagave
Thomas Gordon “Trivsel I klasseværelset - træning I kommunikation og konfliktløsning” Side 15-95, Side 178-179. Forlag: Forlaget A & K - Borgen 1981
Hans Boserup og Susse Humle “Konflikter løser vi selv! - Konfliktløsning i skolen efter mediationsmetoden” Side 12-50. Forlag: Dansk Forening for Mediation 1996
Walch & Lundquist “Børn I grupper” Side 132-152
Egne noter fra kursus med MR sep. 2000
[1] Bilag 1.
Thomas Gordon.
* Ikke-accepterende sprog: Han siger, at der er 12 bremseklodser for kommunikationen:
1. Giver ordrer, befaler, retleder. 7. Hæfter stereotype etiketter på eleven.
2. Advarer, truer. 8. Fortolker, analyserer, stiller diagnoser.
3. Irettesætter, moraliserer, prædiker. 9. Roser, giver medhold, vurderer positivt.
4. Giver råd, kommer med løsningsforslag. 10. Opmuntrer, sympatiserer, trøster.
5. Belærer, docerer, giver logiske argumenter. 11. Udspørger, udfritter, krydsforhører.
6. Bedømmer, kritiserer, er uenig, bebrejder. 12. Smutter udenom, afleder opmærksom- heden, er sarkastisk eller spøgefuld.
Disse bremseklodser har det til fælles at de ofte skaber distance, hæmmer eller standser tovejskommunikationen. ( TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 56)
* Accepterende sprog: Han siger, at der er 4 ting der fremmer kommunikationen:
1. Passiv lytning. 3. Døråbnere.
2. Reaktioner, der kan vise, at du er med. 4. Behovet for aktiv lytning.
Kendetegnet for accepterende sprog er, at det skaber en accept, der muliggør et forhold med udvikling. (TG: “Trivsel I klasseværelset” s. 64-70)